Historien bag Capella Lounge
Det var på en kølig majdag med høj himmel og strålende sol, at ideen om Capella Lounge opstod.
Søren Bendix havde længe søgt vidt og bredt – og uden held – efter en pavillonløsning til sin egen have, der kunne forlænge den danske sommer og fungere som et fredfyldt opholdssted for hans familie. Samt muligheden for at placere loungen, så de kunne nyde den sidste aftensol i haven, som var en solplet midt ude på græsplænen.
Men de løsninger, der var på markedet, levede overhovedet ikke op til de behov, Søren havde for en permanent struktur, der kunne fungere som både et meditativt tilflugtssted og et samlingssted for familie og venner. Han var derfor i gang med at designe sin helt egen løsning.
Mens han gik tur rundt om Kronborg den klare majdag, slog solen smut i havets overflade, og pludselig ramte tanken ham….
Det overdækkede loungeområde, han havde på tegnebrættet, skulle ikke blot komme hans egen familie til gode, men også alle andre, der har behov for et sted i haven, som kan give et afbræk fra en hektisk hverdag. Et uderum, hvor man kan slappe fuldstændig af og være til stede i nuet.
Da Søren havde grublet lidt over den tanke og mærket, at det var den helt rigtige vej at gå, gled hans blik ud over havet og faldt på en stor, engelsk yacht med navnet Capella.
Capella er den femte klareste stjerne på den nordlige halvkugle.
Capella Lounge! – navnet var perfekt, for Capella Lounge skulle skabe nyt liv i haver under stjernerne.
Og deraf opstod idéen om at levere modulopbyggede moderne, meditative loungeområder til de danske haver under navnet Capella Lounge.