Daybed lounge ved pool
Kunden ønskede en lounge med en Daybed til sit nye poolområde.
Resultatet blev en lounge med indbygget barbord samt et udebruserområde, som er afskærmet med mørktonetglas i lamelsektioner.
Kunden ønskede, at loungen skulle skabe skygge for solen og fik derfor også lamelkonstruktion under taget.
Loungen blev forsynet med en meget stor Daybed med specialsyet madras – hvor der er plads til hele familien.
Lyssætning: Up-light spots i udvalgte lamelsektioner samt up-light spots i udebruser-området for at skabe stemning ved aftenbadning.
Forhave med lounge og brændeskur
Kunden ønskede at opfriske forhaven med en med ny fliseterrasse og et loungeområde, som de kunne gå direkte ud i fra huset, samt et brændeskur. Derudover havde de et ønske om afskærmning mod et ældre hegn mod nabo.
Vi leverede en ny fliseterrasse samt dræn. En modificeret model Cavalier med fibercementplader i lamelkonstruktionen mod nabo samt et meget visuelt brændeskur, også med fibercementplader bagpå for afskærmning.
Lyssætning: Up-light spots i lamelsektioner samt up-light spots på træ og bed ved Lounge for at skabe et spændende visuelt view fra loungen om aftenen. Derudover down-light spots på brændeskuret.
Lounge med søudsigt
Kunden ønskede et lille overdækket lounge område i forbindelse med deres eksisterende terrasse.
Vi leverede en Cabin model B, som blev integreret i deres eksisterende terrassedæk, som blev udbygget en anelse. Loungesofa og gasbrænderbord blev leveret med loungen.
Lyssætning: Up-light spots i udvalgte lamelsektioner.
Kunden udtaler: “Vi sidder i vores lounge mindst en gang om dagen – hele året rundt”.
Lounge på delvis eksisterende terrasse
Kunden ønskede et overdækket Lounge miljø på deres eksisterende træterrasse.
Vi startede med at udbygge terrassen og skabte dermed plads til en stor åben lounge, der blev bygget i synergi med husets tilbygning.
Lyssætning: Up-light spots i udvalgte lamelsektioner samt up-light spots i de indbyggede bede på terrassedækket for at skabe en fantastisk aftenstemning, når de kommende træer bliver plantet.
Lounge på fliseterrasse
Kunden ønskede en stor lounge på deres nuværende stenterrasse samt et grill-anretterbord.
De fik en lounge med en sofa til 10 personer og sofabord med indbygget gasbrænder. To sider af loungen blev forsynet med polycarbonat mellem de dobbelte lamelvægge
Polycarbonat glastaget dæmper temperaturen i Loungen på varme dage, men du kan stadig nyde den flotte himmel.
På en regnvejrsdag kan du høre den hyggelige trommen af regnen – og om aftenen har du kik til stjernerne.
Fleksibel overdækning samt afskærmning
Kunden havde en terrasse, som de ikke brugte så meget pga. manglende overdækning og vind, der trak rundt om hjørnet. Byggeprocent var opbrugt, så de havde brug for en fleksibel tagløsning.
Vi opførte et hegn mod naboen med en enkel lamelkonstruktion med fibercementplader på bagsiden for at afskærme. I modsatte side en dobbelt lamelkonstruktion, der bryder vinden.
Tagkonstruktionen blev med to store solsejl, der kan skydes til siden.
Lyssætning: Up-light i udvalgte lamelsektioner er med til at give en hyggelig aftenstemning.
Lounge og gårdhavemiljø
Kunden havde i ti år haft en drøm om et lækkert udemiljø, men havde ikke kunnet finde den rette løsning. Da de så Capella Lounge, var de ikke i tvivl om, at det var det de ville have.
Kunden valgte et helt gårdhavemiljø med lounge, skjult cykelskur, terrasse, udebruser og lyssætning
Den ene side af loungen ses ude fra vejen, derfor er der her dobbelt lamelvæg med tonet glas imellem for at afskærme.
Lyssætning: Up-light i udvalgte lamelsektioner samt up-light spots i terrassedæk langs hækken.
Lyden af rislende vand
Loungeområdet kan suppleres med vandløb i stål, så du kan tage en meditativ pause til lyden af rislende vand.
Vandets svage, rislende lyd gør loungen til det ideelle sted at slå sig ned, når der skal lades op til en ny dag med en god kop morgenkaffe, eller når der er behov for en meditativ pause fra hverdagens mange gøremål.
Vandløbet kan også lyssættes, så dets afslappende effekt forstærkes i skumringen og ved aftenstid.
Ligesom lyssætningen styres vandeffekterne nemt og enkelt via en app.
Elegant og justérbar lyssætning
Loungen kan monteres med up-light, som skaber en elegant lyssætning på lamellerne.
Lyset betjenes nemt via en app, og loungen kan dermed også anvendes, når mørket falder på.
Lyssætningen gør også, at loungens skulpturelle udtryk kommer til sin ret selv i aftentimerne, og at den kan nydes inde fra huset i den mørke tid.
Lyssætningens styrke og farve kan tilpasses formålet – afdæmpet og blidt, når dagen skal fordøjes i ro og mag eller livligt og festligt, når vennerne samles til et koldt glas rosé eller en god middag.